Skip til hoved indholdet

Grundejer

Regler og retningslinjer for grundejere kan variere, alt efter om man er grundejer i et kloakeret område eller i det åbne land.

Alle ejendomme, som er beliggende inden for spildevandsplanens kloakoplande, er i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28 forpligtet til at tilslutte sig Novafos’ kloakledninger, når der er ført stik frem til skel eller til privat fælles spildevandsanlæg.

Når ejendomme er beliggende inden for et kloakopland angivet i spildevandsplanen, har ejeren således pligt til at tilkoble Novafos’ spildevandsanlæg, når der er ført stik frem til skel. Retten til afledning af spildevand er gældende for spildevand fra stueplan. Det er grundejers eget ansvar at sørge for, at afledning er muligt fra kælderplan og at sikre denne mod oversvømmelser. Du kan læse mere om, hvad du kan gøre for at sikre din ejendom under skybrud og vedvarende regn her. 

Ejere af ejendomme beliggende i kloakoplande, som planlægges ændret, bliver orienteret om planerne inden vedtagelse. Ejere af ejendomme i fælleskloakerede oplande, der planlægges separatkloakeret, har pligt til at gennemføre separeringen på egen grund inden for den givne tidsfrist, som fastsættes af Egedal Kommune.

Grundejere har pligt til at ansøge kommunen om tilladelse, før der laves ændringer i ejendommens afløbsforhold, og arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Tilladelser vil blive givet i overensstemmelse med spildevandsplanens bestemmelser. Ved nybyggeri og udvidelser, der kræver ændringer af ejendommens kloaksystem, skal afløbskoefficienten fortsat overholdes. Ansøgningsskabeloner til spildevandstilladelser kan findes her.

Grundejer er ansvarlig for drift og vedligehold af kloaksystem på egen matrikel, herunder den del af kloakledningen, som er beliggende inden for matriklen. Opstår der problemer med kloakken, er grundejer selv ansvarlig for at kontakte en autoriseret kloakmester eller entreprenør og afholde regningen for at løse problemet. Det er ligeledes grundejers ansvar, at afløbsnettet på matriklen er intakt, så rotter ikke kan få adgang til huset eller det fri. Ydermere har grundejer ansvaret for drift og vedligehold af fælles private spildevandsanlæg, hvis de er del af et spildevandslav.

For grundejere af produktionsvirksomheder gælder særlige regler for kvaliteten af spildevand. Læs mere om retningslinjerne for tilslutningstilladelse her og guide til at søge om tilladelse her.

Grundejere, der har ejendomme beliggende uden for kloakopland (dvs. i det åbne land), har pligt til at sørge for, at spildevandshåndteringen på ejendommen sker i henhold til de bestemmelser, der gælder for spildevandshåndtering i det åbne land. Hvis ejendommene har en renseforanstaltning, der omfatter en bundfældningstank, har ejendommene pligt til at være tilmeldt kommunens obligatoriske tømningsordning

Grundejere har pligt til at ansøge kommunen om tilladelse før der laves væsentlige ændringer i ejendommens afløbsforhold, bl.a. ved nybyggeri og udvidelser. Kloakarbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Tilladelser vil blive givet i overensstemmelse med spildevandsplanens bestemmelser. Ansøgningsskabeloner til spildevandstilladelser kan findes her


Grundejer er ansvarlig for drift og vedligehold af kloaksystem på egen matrikel. Opstår der problemer med kloakken, er grundejer selv ansvarlig for at kontakte autoriseret kloakmester eller entreprenør og afholde regningen for at løse problemet. Det er ligeledes grundejers ansvar, at afløbsnettet på matriklen er intakt, så rotter ikke kan få adgang til huset eller det fri. Ydermere har grundejer ansvaret for drift og vedligehold af fælles private spildevandsanlæg, hvis de er del af et spildevandslav.

Giver kommunen påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme i det åbne land, skal grundejeren samtidig tilbydes kontraktligt medlemskab af forsyningsselskabet.  Læs mere om kontraktligt medlemskab her

I Egedal Kommune arbejder vi for at beskytte grundvandet bedst muligt mod forurening. Derfor kan man forvente, at der i en nedsivningstilladelse vil blive stillet skærpede vilkår ved anvendelse af tagmaterialer samt tagrender af zink, kobber eller bly, som kan udgøre en risiko for forurening af hhv. jord og grundvand.

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Følg os på de sociale medier