Skip til hoved indholdet

Økonomiske forhold

Novafos varetager vedligehold, drift og etablering af kloaksystemer, renseanlæg, bassiner, pumpestationer m.m. i Egedal Kommune. Derudover står Novafos også for den lokale tømningsordning af bundfældnings- og samletanke i kommunen.

Novafos’ udgifter til anlæg og drift finansieres bl.a. ved opkrævning af tilslutningsbidrag, vejbidrag, et fast vandafledningsbidrag og et forbrugsafhængigt vandafledningsbidrag. Novafos’ økonomi reguleres af vandsektorloven, som forvaltes af Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Forsyningssekretariatet fastsætter de økonomiske rammer i form af en indtægtsramme. Byrådet godkender, at takstfastsættelsen er sket i henhold til gældende prisloft og er i overensstemmelse med Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Takster og bidrag kan findes på Novafos’ hjemmeside.

Grundejere har selv ansvaret for drift og vedligeholdelse af kloaksystemer inden for egen matrikel inkl. separering af regn- og spildevand inden for egen matrikel, hvis kloakoplandet ændres.

På kommunale arealer betaler kommunen på lige fod med private for etablering og vedligehold af spildevandsanlæg.

For at sikre en klar adskillelse mellem kommunalbestyrelsens planlægningsopgave og Novafos’ driftsrolle omfatter spildevandsplanen ikke investeringsplaner, renoveringsplaner eller oplysninger om kloakkernes renoveringsbehov osv.

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Følg os på de sociale medier