Ord- og begrebsliste

5-års-regn: En regnhændelse som er så kraftig, at den statistisk set kun optræder i gennemsnit én gang hvert 5. år.

10-års-regn: En regnhændelse som er så kraftig, at den statistisk set kun optræder i gennemsnit én gang hvert 10. år.

Afkobling: Når regnvand, der tidligere blev ledt til fællessystemet eller regnvandsledningen, håndteres på anden vis, fx ved nedsivning eller udledning til vandområde.

Afledningsbidrag: Novafos opkræver afledningsbidrag for transport og behandling af spildevand. Bidraget beregnes som en takst i forhold til vandforbruget.

Afløbskoefficient: Udtrykker hvor stor en andel af den regn, der falder på en matrikel, som må strømme uforsinket til afløbssystemet.

Afløbssystem: Det samlede system af afløbsledninger og bygværker der håndterer spildevand og regnvand.

Afpropning: Afpropning foretages, når dele af afløbssystemet ikke skal bruges længere. Ved afpropning lukkes den del af en spildevandsledning, der ikke skal bruges, helt tæt.

Afvande: Lede vandet væk fra området.

Badevandsanalyser: I officielle badeområder bliver der taget prøver af vandet for at kontrollere og dokumentere badevandskvaliteten.

Bassin: Lukket eller åbent bygværk, som under kraftig regn modtager og tilbageholder regn- og spildevand, indtil der er plads i afløbssystemet.

BAT: BAT står for ”best available technology”, som betyder ”bedste tilgængelige teknologi”. Det er den bedst mulige løsning, som er teknisk og økonomisk gennemførlig.

Befæstede arealer: Veje, bebyggelse m.m., som er helt eller delvist ugennemtrængelig for vand. Nedbør, der falder på befæstede arealer i kloakoplande, afledes normalt til afløbssystemet.

Befæstelsesgrad: Udtrykker, hvor stor en andel af matriklen der er eller må befæstes.

BI5: BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, som kan omsættes, når der er ilt til stede., og er et udtryk for det antal miligram ilt pr. liter som mikrogorganismer forbruger til iltning af det organisk stof i vandet på en fem-døgns periode.

Biogødning: Spildevandsslam, der overholder affald-til-jord-bekendtgørelsens krav til udbringning på landbrugsjord, kaldes biogødning eller A-slam.

Bundfældningstank: En bundfældningstank er en nedgravet tank eller brønd, hvor alt spildevandet fra husstanden opsamles. Slammet bundfældes, mens vandet løber til nedsivningsanlæg eller vandområde.

By-pass: By-pass af renseanlæg vil sige, at spildevand ledes uden om renseanlægget og direkte til vandområde.

Bygværk: Samlet betegnelse for specielle konstruktioner på afløbssystemet, fx reguleringsbygværk, olieudskiller, overløbsbygværk, bassin, sandfang og pumpestation.

CDS-regn "Chicago Design Storm": En teoretisk regnhændelse der opbygges ud fra en historisk registrering af regn. Anvendes i forbindelse med hydrauliske beregninger på afløbssystemer.

DANVA: Foreningen Dansk Vand – og Spildevandsforening (DANVA). Medlemmerne er kommuner, vandforsyninger, spildevandsforsyninger m.v.

Dimensioneringsgrundlag: De beregninger og forudsætninger som bruges til at dimensionere størrelsen af afløbssystemet.

Dimensionsgivende regn: Den dimensionsgivende regn er den regn, der skal anvendes ved dimensionering af afløbssystemet.

Efterklaringstank: Sidste trin i processen på renseanlægget, hvor det biologiske slam, der dannes ved fjernelse af kvælstof og fosfor, bundfældes.

E-målsætning: En målsætning for vandløb der er påvirket af grundvandsindvinding.

Faskine: Et hulrum i jorden bestående af fx plastkassetter eller stenfyldning, som regnvand fra fx tage og terrasser ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, hvorfra det nedsiver i undergrunden.

Faunaklasse: Index som bruges til biologisk bedømmelse af et vandløbs kvalitet (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklassen måles som DVFI (Dansk Vandløbsfauna Indeks) og er baseret på artssammensætningen og fordelingen af smådyrsfaunaen i vandløbene. Det anvender faunaklasser, der angives ved heltal fra 1 til 7. Faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv. Faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv.

Fejltilslutning: Tilslutning af regnvandsstik til en spildevandsledning eller omvendt.

Filterskyllevand: Vand fra rensning af sandfiltre på vandværker.

First flush: Den første del af en regnhændelse, som regnes for at være den mest forurenede.

Forsinkelsesbassin: Bassin i afløbssystemet der tilbageholder større mængder vand, når det regner.

Forsyningssekretariatet: Tilsynsenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Sekretariatet fastsætter blandt andet prislofter og effektiviseringskrav for vand- og spildevandsselskaberne i Danmark.

Fosforfældning: En kemisk proces der gør, at fosfor trækkes ud af spildevandet, så belastningen af vandområderne mindskes.

Funktionskrav: Konkret formulering af krav til den hydrauliske funktion af afløbssystemet under regn. Formuleres som en gentagelsesperiode for en bestemt hændelse fx opstuvning til terræn hvert 10. År.

Fælleskloakeret/fællessystem: Et område er fælleskloakeret, når der kun er én afløbsledning, der fungerer som både regn- og spildevandsledning.

Fælleskommunale anlæg: Et anlæg betegnes som fælleskommunalt, hvis det drives i samarbejde mellem to eller flere kommuner

Gentagelsesperiode: Den hyppighed hvormed en given regnhændelse, statistisk set vil forekomme. Hvis en regnhændelse har en gentagelsesperiode på 10 år (T=10), betyder det, at regnhændelsen, statistisk set forekommer en gang hvert 10. År.

Hovedkloakopland: Et hovedkloakopland betegner et geografisk afgrænset afløbssystem, hvorfra hele afledningen af regn- og spildevand samles i en eller flere overordnede afløbsledninger med fx afledning til et renseanlæg.

Hovedledning: Det overordnede ledningssystem, hvortil der er sluttet stik fra ejendomme og/eller vejbrønde.

Hovedvandoplande: Vandområdeplanerne inddeler Danmark i 23 hovedvandoplande. Et hovedvandopland er et større vandløbsopland, som er slået sammen med et antal mindre vandløbsoplande.

Husspildevand: Afløb fra køkken, bad og toilet (både hos private, erhverv, offentlige institutioner mv.).

Hydrologisk reduktionsfaktor: Hydrologisk reduktionsfaktor er en faktor mellem 0 og 1, der er knyttet til et oplands hydrologiske funktion og som angiver hvor meget vand, der skal fraregnes den dimensionsgivende regn.

Hydraulisk opland: Se kloakopland.

Hydrologisk opland: Det naturlige opland der afleder vand til samme vandområde.

Indsivende vand: Indsivende vand er fx grund- og vandløbsvand eller vand fra omkringliggende utætte ledninger, som kan sive ind i utætte afløbsledninger.

Kapacitet, afløbssystem: Ved et afløbssystems kapacitet forstås den maksimale mængde, som systemet kan håndtere.

Klimafaktor: En faktor der angiver den forventede forøgelse i nedbørsmængder som følge af klimaforandringer.

Klimatilpasning: Klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser kræver en lang række indsatser for at håndtere de øgede vandmængder og mindske risikoen for oversvømmelser og erosion.

Kloakledning: Spildevandsledninger, fællesledninger og regnvandsledninger.

Kloakopland: Et afgrænset område med sammenhængende afløbssystem.

Kvælstoffjernelse: En biologisk proces der gør, at kvælstof trækkes ud af spildevandet, så belastningen af vandområderne mindskes.

Landvæsenskommissionskendelser: Kendelser afsagt i forbindelse med etablering af afløbssystemer for år tilbage.

LAR: Lokal Afledning af Regnvand. Afledningen kan fx ske ved nedsivning gennem faskine, regnbed eller grøft eller ved fordampning via grønt tag eller lavning.

Ledningsnet: Et system af rør, der leder vand.

Medfinansieringsprojekt: Et projekt til håndtering af regnvand, der finansieres af Novafos og kommune/grundejer i fællesskab. Novafos kan finansiere op til 100 % af projektet uden at eje anlæg eller ejendom og kan efterfølgende betale driften.

MIKE-URBAN: Et IT-program til beregning på afløbssystemet af blandt andet opstuvning og overløb til vandområder.

Miljøvurdering: En vurdering af hvilke positive og negative virkninger, en plan har for miljøet. Det er lovpligtigt at lave en miljøvurdering på spildevandsplaner.

Modelberegninger: Beregninger af, hvordan regnvand løber i en model af afløbssystemet og evt. i vandløb og på overfladen. Beregningerne kan være på en bestemt regnhændelse eller for en længere årrække.

Naturlig afstrømning: Naturlig afstrømning ligger mellem 1-2 L/s pr. ha, og svarer til overfladisk afstrømning fra befæstede arealer.

Nedsivning: Når regnvand ledes ned gennem jorden i stedet for til spildevandssystemet.

Nedsivningsanlæg: Anlæg til bortledning af regnvand ved nedsivning til jord.

Nedsivningspotentiale: Udtryk for, hvor velegnet den konkrete jordbund er til nedsivning.

Nedstrøms: Længere nede ad vandets vej i forhold til et givet punkt.

Novafos: Serviceselskab, der bl.a. driver og servicerer kommunens spildevandssystem. Novafos er ejet af Allerød, Ballerup, Egedal, Furesø, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.

Offentlige spildevandsanlæg: Betegnelse for de afløbssystemer, der ejes af kommunernes spildevandsselskaber, fx. Novafos.

Olieudskiller: Renseenhed der kan tilbageholde bl.a. olie. Etableres ofte i forbindelse med separate regnvandsudløb på steder, hvor der kan ske oliespild, fx på tankstationer.

Omfangsdræn: Drænledninger lagt omkring en bygning, der har til formål at fjerne vand i jorden umiddelbart omkring bygningen, så bygningen kan holdes tør.

Opland: Se kloakopland.

Opstrøms: Længere oppe ad vandets vej i forhold til et givet punkt.

Opstuvning: Ved overbelastning af afløbssystemer opstår opstuvning i fx brønde, når ledningernes vandføringsevne ikke er tilstrækkelig. Opstuvning i afløbssystemet kan resultere i kæderoversvømmelse og vand på terræn.

Overfladevand: Regnvand fra befæstede arealer, fx vejarealer, parkeringspladser og tagflader.

Overfladisk afstrømning: Overfladisk afstrømning er nedbør, der løber af på jordoverfladen direkte til et vandløb

Overløb: Når der ved kraftig regn ikke er plads til al vandet i afløbssystemet, aflastes det overskydende vand til fx vandområder.

Overløbsbygværker: Bygværk hvorfra der ved overbelastning af afløbssystemet kan ske overløb til et bassin, et andet bygværk i afløbssystemet eller til et vandområde.

Oversvømmelseskort: En grafisk præsentation, der – med udgangspunkt i et givent scenarie/regnhændelse – viser, hvor der vil forekomme oversvømmelse, samt hvor stor oversvømmelsen vil være.

PE: Personækvivalent. Måleenhed for, hvor meget en person forurener med pr. dag fx med BI5, fosfor og kvælstof.

Private spildevandsanlæg: Et privat spildevandsanlæg er ejet af dem, der er tilsluttet anlægget, og dermed har det offentlige spildevandsselskab ikke ansvar for drift og vedligeholdelse.

Processpildevand: Spildevand fra virksomheders produktion, vask og rengøring af produktionsudstyr, lokaler og biler.

PULS: Landsdækkende fælles database for spildevandsudledninger.

Pumpestation: Installeres på afløbssystemet for at pumpe vandet fra et niveau til et højere.

Recipient: Naturområde, fx vandområde, som modtager enten regnvand fra separatkloakerede områder, opblandet regn og spildevand fra overløb i fælleskloakerede områder eller afløbsvand fra renseanlæg.

Reduceret areal: Det totale areal ganget med afløbskoefficienten. Dvs. den del af et areal, hvorfra overfladevandet ledes til afløbssystemet.

Regnbed: En lavning i terrænet, der er designet til at modtage, opstuve og nedsive afstrømmende regnvand og samtidig anlagt som et særligt bed med planter, der både tåler tørre og våde vejrperioder.

Regnvandsbetingede overløb: Se overløb.

Regnvandssystem: Ledningssystem til transport af tag- og overfladevand.

Regnvandsudløb: Udløb fra regnvandssystemer. Tag- og overfladevand ledes direkte til recipient, evt. gennem sandfang og olieudskiller.

Renseanlæg: Anlæg til rensning af spildevand samt efterbehandling og håndtering af restprodukter fra renseprocessen.

Risikoområde: Område som kommunen på baggrund af tilgængelig viden har udpeget som potentielt oversvømmelsestruet i forbindelse med kraftig nedbør.

Risteværk: Rist som opfanger større genstande i spildevandssystemet.

Rørbassin: Spildevandsledning der er så stor, at den kan rumme og tilbageholde større mængder vand, når det regner.

Samletank: Se bundfældningstank.

Sandfang: Dyb brønd eller specielt udformet bygværk til opsamling af tunge partikler. Ind- og udløbsledninger etableres et stykke over bunden. Etableres ofte i forbindelse med regnvandsudløb.

Sekundære grundvandsspejl: Det sekundære grundvandsspejl er det øverste grundvandsspejl i forhold til terræn.

Separatkloakeret: Afløbssystem, hvor spildevand og regnvand føres i forskellige ledninger.

Serviceniveau: Målsætning for hvor ofte regn- og spildevand fra afløbssystemet må forekomme i et givet niveau, fx på terræn.

Sikkerhedsfaktor: En faktor som i forbindelse med dimensionering af spildevandsanlæg benyttes til at tage højde for usikkerheder.

Skybrud: DMI's definition af skybrud er en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder. Ordet bruges dog i daglig tale om meget store regnhændelser med risiko for oversvømmelser.

Skybrudsvej: Vej der transporterer regnvand fra skybrud mod recipient, fx veje med render og hævede kantsten eller hule kantsten og fortove.

Spildevand: Alt vand der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer.

Spildevandsanlæg: Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand.

Spildevandskloakeret opland: Kloakopland hvor kun husspildevand bortledes i afløbsledninger, og hvor grundejer skal håndtere regnvandet lokalt (fx ved nedsivning).

Spildevandslav: Samling af ejendomme i et område, der etablerer, driver og vedligeholder et privat spildevandsanlæg. Se også private spildevandsanlæg.

Spildevandstekniske anlæg: Dele af spildevandssystemet. Bruges særligt i forbindelse med skelnen mellem recipienter og spildevandstekniske anlæg.

Spjæld: Anordning i afløbssystemet, så vandmængderne kan reguleres.

SRO-system: System til styring, regulering og overvågning. Systemet er IT-baseret og foretager automatisk styring af pumpestationer, spjæld etc. Opbygget af målere mv., der indsamler data om niveauer, vandføringer etc.

Stikledning: Tilslutningsledning til det offentlige afløbssystem. Kan være fra privat ejendom.

Suspenderet stof (SS): Suspenderet stof er et mål for vandets indhold af partikulært materiale (partikler og fnug), der flyder eller svæver i vand.

Særbidrag: Særbidrag er et bidrag, der betales for afledning af særligt forurenet spildevand til det almene spildevandssystem.

Tag- og overfladevand: Regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner.

Tagvand: Regnvand som kun stammer fra tagflader, og som ikke har været i kontakt med terrænbelægninger.

Tilslutningsbidrag: Bidrag til forsyningen, der betales for at blive tilsluttet det offentlige spildevandssystem. Bidragets størrelse fremgår af Novafos' prisblad.

Tostrenget system: Afløbssystem der består af to ledninger: en til hus- og processpildevand og en til tag- og overfladevand.

Trestrenget system: Afløbssystem der består af tre ledninger: en til hus- og processpildevand, en til vejvand og en til vand fra tage og overflader med undtagelse af veje.

Tunnelledning: Afløbsledning af meget stor dimension. Benyttes bl.a. til afledning ved skybrud.

TV-inspektion: Undersøgelse hvor et TV-kamera føres gennem en afløbsledning med henblik på at registrere den fysiske og driftsmæssige tilstand, tilslutning af stik mv.

Udløb: Punkt hvor vand fra afløbssystemet løber ud i recipienten.5-års-regn: En regnhændelse som er så kraftig, at den statistisk set kun optræder i gennemsnit én gang hvert 5. år.

Uvedkommende vand: Indsivende vand og fejltilslutninger.

Vandområde: Fx vandløb, sø eller hav.

Vandopland: Afvandingsområde eller vandopland er det landområde, hvorfra nedbør løber til et givet vandløb, en sø eller et fjord-/havområde.

Vandsektoren: Vandsektoren er en fællesbetegnelse for de kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber samt private vandværker, der sælger eller behandler mere end 200.000 kubikmeter vand om året.

Vejvand: Regnvand fra vejarealer.

Økonomiske rammer (Tidligere prisloft): Den økonomiske ramme fastlægger en øvre grænse for spildevandsselskabets indtægter. Begrebet erstatter begrebet "prislofter" (2017). Det er Forsyningssekretariatet, som fastsætter den økonomiske ramme. Taksterne fastsættes på baggrund af den økonomiske ramme.