Skip til hoved indholdet

Tømningsordning for bundfældningstanke

I Egedal Kommune skal du være tilmeldt kommunens tømningsordning, der drives af Novafos, hvis du har en samle- eller bundfældningstank. Du er automatisk tilmeldt ordningen, hvis din samle- eller bundfældningstank er registreret.

Du kan læse mere om priser m.m. for tømningsordningen på Novafos hjemmeside, og du kan se kommunens regulativer for samle- og bundfældningstanke nederst på siden.

Det er en udbredt misforståelse, at bundfældningstanke ikke skal tømmes, og at de passer sig selv. Bundfældningstanken er indbygget i afløbssystemet for at tilbageholde de stoffer, som kan flyde eller synke til bunds. Tanken skal tømmes for at fungere effektivt, ellers fyldes den helt op med slam, og spildevandet vil rende urenset gennem tanken.

Der er flere gode grunde til, at der er indført en obligatorisk tømningsordning. Når alle tanke i kommunen er tilmeldt ordningen, sikres det, at alle tanke tømmes regelmæssigt og efterses for fejl og mangler.

På den måde begrænses forureningen af vandløb, søer og grundvand, og samtidig sikres det, at slammet bliver behandlet miljømæssigt og hygiejnisk korrekt på renseanlæggene. Obligatorisk tømningsordning giver samtidig lavere tømningspriser for den enkelte grundejer på grund af stordriftsfordele og mindre kørsel.

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Følg os på de sociale medier